Info til sælgere

Stadepladser og borde - størrelse og pris
 
En stadeplads er 2 m x 2,5 m (2 m dyb og 2,5 m lang).
Et bord er 80 cm dyb og 122 cm langt.
 
Du kan vælge mellem en stadeplads med 1 bord eller en stadeplads med 2 borde. Du er selvfølgelig velkommen til at købe flere stadepladser.
Du er desuden velkommen til at medbringe eget bord/tøjstativ (disse skal dog kunne være inde på stadepladsen, som er 2 m x 2,5 m sammen med det bord/de borde, du i forvejen har lejet).
Der medfølger 1 stol pr. stadeplads. Ekstra stol koster 10 kr., som betales kontant på selve dagen.
I er velkomne til at være 2 personer om en stadeplads.
 
Stadepladserne er placeret i den store hal.
Det er ikke muligt at få en specifik plads i hallen.
 
Hvis du ikke ønsker borde, men kun gulvplads, så køber du bare en stadeplads med enten 1 bord eller 2 borde, og sender derefter en mail til os på aalborg-bazar@hotmail.com, så vi kan notere, at du ikke ønsker et bord. Du får en bekræftelse tilbage pr. mail.
 
Privatpersoner:
1 stadeplads koster 300 kr.
 
Firmaer:
1 stadeplads koster 400 kr. ekskl. moms.
 
 
Booking af stadeplads
Der er online bestilling og betaling.
Pengene for købte stadepladser refunderes ikke, men man er meget velkommen til at sælge pladsen til en anden - vi skal dog have besked om dette.
For bestilling og betaling klik HER (der åbnes nyt vindue med adgang til bestilling og betaling).
Vær opmærksom på at du får skrevet den rigtige mailadresse i bookingsystemet, da vi kontakter jer via denne.
Der bliver sendt en kvittering til jeres mail, når I har købt en stadeplads - denne kan firmaerne bruge i deres regnskab.
Hvis I ønsker at framelde jeres mail, efter bazaren er afholdt denne gang, bedes I skrive til os på: aalborg-bazar@hotmail.com - så sender vi ikke flere mails til jer fx ang. den næste bazar.
 
Ankomst og opstilling
Kl. 8.30-9.45 - altså 1,5 time før vi åbner - kan du komme ind og stille op.
Der er adgang via den indgang, som er vist på nedenstående tegning. Det er også denne vej, gæsterne kommer ind. I kommer ind i den lille hal først, og så er der trapper ned til den store hal. Der er desuden elevator fra cafeteriaet ned til den store hal.
 
 
Der står numre på bordene, og vi står klar til at guide dig hen til din plads.
Flugtvejen/sidedøren på sydsyden af den lille hal må ligeledes bruges ved ankomst, men skal være lukket mellem kl. 10.00-14.00.
Brug gerne den plads der er under bordet, men der må ikke stå ting ude i "gangarealerne", da der skal kunne komme en masse gæster forbi, og reglerne for flugtveje skal overholdes.
 
 
Parkering
Du er velkommen til at køre så tæt på indgangen som muligt, når du skal læsse dine ting af.
Derefter bedes du parkere på den store græsplæne lige ved siden af hallen, som bruges som parkeringsplads.
 
 
Mad og drikke
Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke.
Skalborg Sportsklub står for salget af mad og drikke i cafeteriaet, hvor der er 70 spisepladser.
 
 
Nedpakning
Når bazaren er slut, skal du tage evt. resterende ting med dig.
Sørg for at tage dit affald med dig inkl. evt. papirsdug og forlad stadepladsen som den var, da du kom.
Vi opfordrer kraftigt til, at man IKKE pakker sammen FØR bazaren er slut.
 
 
Gode råd
Medbring masser af byttepenge!
Tag evt. en dug, kurve, kasser m.v. med for at gøre boden mere præsentabel.
Erfaringen er, at bunkevis af tøj ikke sælger lige så godt som et lille men velvalgt udvalg. Gør det overskueligt og lækkert at se på for køberne. 
Det er op til dig selv, om du sætter priser på dine varer. Vær dog - uanset hvad du vælger - forberedt på at handle om prisen, give mængderabat osv.